Anbefalinger

“De første to år benyttede Sergio programmet Rhino, de seneste to år har han benyttet Cinema 4D med visualisering i V-Ray. Som person er Sergio altid positiv og han er en savnet og vellidt kollega. Jeg vedgiver Sergio de allerbedste anbefalinger.”

– Tove Hvid , Creative Manager v/ Tvilum

 

“Det har været en stor fornøjelse at have Sergio i vores organisation, da han er en meget venlig og let omgåelig person. Sergio’s faglige kvalifikationer er bestemt på meget højt niveau, og han besidder stor kreativitet.”

– Peter Maae Jensen, CEO v/ Aida : Daily Living

 

“Arbejdsopgaverne er blevet løst selvstændigt og præcist med øje for detaljen. I den forbindelse har Sergio vist solid faglig dygtighed og tilført relevante forslag til løsninger på opståede problemer. Samtidig er Sergio en yderst seriøs med-arbejder med et roligt og behageligt temperament. “

– Line Frier, partner, arkitekt v/ Frier Architecture

 

“Sergio går positivt og åbent til opgaverne, struktureret og innovativt.Sergio er en værdsat medarbejder og har bidraget aktivt og positivt til det sociale miljø og med godt humør på tegnestuen som en god kollega.”

– Mikkel Bahr, Head of Design v/ Friis & Moltke

 

“Ud over design og visualiseringer har Sergio også deltaget i div. interne møder og kundemøder. Det har været en fornøjelse at lære Sergio at kende og at have ham på tegnestuen. I den relativt korte periode har Sergio præsenteret sig som en meget kompetent medarbejder og vellidt kollega.”

– Anne Qvist – Head of Design v/ Arkitema

 

“Sergio er på grund af sin behagelige natur vellidt på kontoret og fungerer godt i sociale sammenhænge og bidrager positivt til en god atmosfære. I den tid Sergio har været i praktik hos os har han vist, at han er en habil designer med sans for formgivning og visuelle effekter.”

– Thomas Langvad Jensen, Partner v/ Design Partners

 

“I efteråret 2008 udarbejdede Sergio sin kandidatopgave, hvor han i samarbejde med en af Cetrea’s kunder beskrev en ny type løsning til sengeafdelinger på hospitaler. Kandidatopgaven fik en positiv bedømmelse af Arkitektskolen, ligesom den gav et godt bidrag til Cetrea’s produktudvikling.”

– Hans Erik Henriksen, CEO v/ Cetrea : Clinical Logistics