CV

Jeg blev i 2009 uddannet arkitekt Cand.arch med speciale i industrielt design fra Arkitektskolen Aarhus. Jeg er ligeledes uddannet MultimedieDesigner AK i 2002 fra Kolding CEU.

Jeg har igennem min karriere beskæftiget mig indgående med visualiseringer i 3d CAD programmer, modellering og møbeldesign. Jeg har ligeledes erfaring i tryk såvel som digitale medier, og jeg har det seneste år arbejdet som koordinator med opgavehåndtering, fordeling samt kommunikation med kunder og kollegaer.

Jeg trives i en spændende og travl hverdag med mange projekter, og jeg er altid punktlig og leverer det færdige arbejde til den aftalte deadline. Jeg holder af at kunne udfolde kreativiteten og bruge de små grå, og jeg elsker at tænke fra abstrakte ideer, til at kunne færdiggøre et detaljeret produkt. De seneste år hvor jeg har haft fokus på 3d visualiseringer, har jeg genfundet glæden ved arkitekturen og jeg håber i fremtiden at kunne gøre dette til et større fokusområde.

Jeg bor med min kæreste og vores lille datter i en lille lejlighed med udsigt over Aarhus bugten såvel som Aarhus Ø.